Diskussion:GCVote

Fra Geowiki
(Omdirigeret fra Diskussion:Gcvote)
Spring til navigation Spring til søgning

Hej geocachingkollegaer.

Ingen kan være i tvivl om, at jeg er en stor tilhænger af GCVote.

Derfor falder det mig også for brystet, at denne artikel er argumenterende og nærmest en advarsel mod GCVote.

Jeg mener ikke, at det er på sin plads, at fremhæve løse og ubekræftede rygter - min søgning vedrørende dette (med min begrænsede formåen udi det tyske) leder mig til en nu nedlagt bookmark-liste!

Jeg mener ikke, at artiklen i sin nuværende form er geowikien værdig.

Jeg er sikker på, at artiklen kunne gøres langt mere informativ og objektiv.

Jeg vil gerne komme med et forslag til teksten, men den vil i givet fald afvige så meget fra den nuværende tekst, at den ikke bare er en rettelse.

Jeg håber, at I som har skrevet på artiklen, vil tage denne diskussion op, så vi kan nå frem til et mere værdigt resultat.

Mvh. Voller.

Jeg kommer til at tænke på "1984"...
Hvis det er det afsnit jeg gætter på, der støder dig. Så er det netop fremhævet at det er et rygte ("Der er forlydender om at man ..."), det er så op til læseren selv at vurdere udsagnet og den kilde der oplyses. Det er lige præcis i wiki's ånd at man som læser skal forholde sig kritiskt til det der står og selv vægte de enkelte udsagn.
Du stoppede øjesnynligt læsningen af det blog-indlæg der henvises til, for essensen er "Da wird öffentlich im Forum zum Muggeln von Caches mit einer Bewertung von kleiner oder gleich 2 aufgefordert, am Besten noch organisiert in Form eines Events."; altså en tråd hvor man overvejer et event, hvor man fjerner geocaches med 2 eller mindre i gcvote. Linket til forumet er en ikke eksisterende tråd, mit gæt er at den er slettet af moderator, nok for at være uønsket emne.
Hvis der er noget som er faktuelt forkert, så skal det selvfølgelig rettes. Men at bookmarkliste og forumtråd er slettet efter blog-indlæget, gør det ikke mindre relevant/sandt, at der har været overvejelser om organiseret at muggle geocaches med 2 eller mindre i gcvote. Tcorell 20. jan 2010, 08:56 (UTC)

Jeg er også stor tilhænger af GcVote, men uanset, så er det dårlig journalistik at lade et enkelt blogindlæg et sted fra farve hvorvidt et tool er godt eller dårligt.

Præsenter det som det er. Det kan give gode og brugbare oplysninger, der hjælper til at finde caches andre har vurderet gode og undgår dem der er vurderet dårlige. Og ja, at vurderingssystemet er subjektivt, så måske man vurderer hvad der er godt forskelligt.

Men at der er nogen fjolser, der har mugglet på baggrund af GcVote gør ikke GcV til et dårligt produkt. Det gør bare personerne, der bevist muggler til fjolser med en gps. Dem kan vi ikke undgå. GcVote eller ej.

Men uanset, drop en artikel, der farver GcVote negativt. Vi har ikke noget andet værktøj, der kan hjælpe os i retning af de gode caches, så lad os i det mindste give GcVote en fair chance her.

Og ja, det var mig der slettede i artiklen og det mener jeg stadig er det rigtige.

Prøv at læse på den "professionelle" wiki hvor få "sladderhenvisniger" der er. Det er dårlig stil.

/JesperQvist

For nu at tage tingene i omvendt rækkefølge, så er der - i det mindste på den engelske wiki - et afsnit med overskriften "Controversies" om snart sagt et hvilket som helst emne, hvor der er har været rejst en kritik. Det er ikke sladder, men derimod en del af den afbalancerede tilgang til emnet. I dette konkrete tilfælde, vil det være relevant nok, at tage nogle af kritikpunkterne der eksisterer op. Udover den organiserede mugling, er der også et problem med at det er en opt-out "service". Uanset hvor dejligt nogen synes det er at få en cache ratet, er det stadig ikke mit valg at mine skal indgå i den. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 21. feb 2010, 20:10 (UTC)