Adventure Lab

Fra Geowiki
Spring til navigation Spring til søgning

Adventure Lab (eller AL) er en app til en smartphone som giver adgang til at løse nogle opgaver der minder om virtuelle multi-cacher. Adventure Lab er en videreudvikling af lab-cacher. Betegnelsen Geocaching Adventure Lab bruges også.

Historie[redigér]

AL-appen blev frigivet tidligt i 2019. I alt 250 geocachere i hele verden blev udvalgt til at skabe en AL-opgave hver. Siden er der givet grønt lys for flere AL-opgaver. Her er udviklingen i Danmark:

  • august 2019: 7 AL-opgaver
  • april 2020: 51 AL-opgaver

Hvordan kommer man i gang?[redigér]

Først skal man hente appen Adventure Lab til sin smartphone. Man kan derefter logge ind med sit geocachingbrugernavn. I selve appen får man vist et kort over alverdens AL-opgaver.

AL-opgaven består typisk at et antal delopgaver, som hver især ligner en lab-cache. Man skal navigere et sted hen og løse en opgave. Opgaveløsningen bliver kontrolleret online. Når man har løst alle delopgaverne, har man løst den samlede AL-opgave.

Løste AL-opgaver optræder ikke direkte på ens profilgeocaching.com, men hver løst delopgave medregnes i den personlige statistik som en fund af typen lab-cache. Der er et særligt faneblad hvor man kan se alle sine AL-løsninger.

Bonuscacher[redigér]

For at knytte AL-opgaverne tættere til sædvanlig geocaching vil nogle ejere af AL-opgaver oprette en bonuscache til opgaven. Bonuscachen er en mystery cache, som løses ved at samle oplysninger sammen fra AL-opgaven. Bonuscachen kan samtidig fungere som blikfang for AL-opgaven. Et eksempel på en sådan bonuscache kan ses ved AL-opgaven i Jelling:

  • Kongernes Jelling Adventure Bonus Cache (GC84WJ4).

Kort over AL-opgaver[redigér]

Der findes er kort på internettet som viser hvor man kan finde AL-opgaver. Det er ikke klart om kortet vedligeholdes, ej heller om det kan forventes at være stabilt.

Kortet er oprettet i august 2019 og seneste tjekket i april 2020.

Se også[redigér]