Team Franner

Fra Geowiki
Version fra 25. maj 2014, 13:53 af M45B (Diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Team Franner består af Maj-Britt og Jan.

Egentlig var det Jan, der startede på det der Geocaching-halløj efter at en god kollega (Team Stahr) havde taget ham med på en tur. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var nemmere, sjovere og hyggeligere hvis vi begge benyttede den lejlighed som Geocaching er til at få noget frisk luft og motioneret stængerne. Så ret hurtigt blev Franner til Team Franner.

Vi benytter bestemt ikke Geocaching for at jagte statistikker, men mere som en backup, hvis nu vi skulle kede os. F.eks. tager vi GPS'en med på skitur, eller hvis vi skal på feriebesøg hos familien i Norge. Så har vi altid den i baghånden, hvis tiden af en eller anden mærkelig årsag skulle blive for lang. Det kan man også se på vores statistik - vi har på nuværende tidspunkt geocachet i ca. 1 år og har fundet under 90 cacher.

De første cacher fandt vi ved hjælpe af en mobiltelefon. En Nokia N79 installeret med, på det tidspunkt, en gratis version Geocache Navigator. Men vi fandt nogenlunde hurtigt ud af, at nøjagtigheden var ikke så god - især i nærheden af bygninger og i skov. Derfor anskaffede vi os en Garmin Oregon 400t. Det har vi bestemt ikke fortrudt i forhold til at cache med Nokia'en.

Team Franner på Geocaching.com