Waypoint

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Et waypoint er et punkt som kan lagres i en GPS-modtager. Det består mindst af et navn og en position, men kan også indeholde yderligere oplysninger såsom hvilket symbol der skal bruges til at vise det på skærmen, en kommentar og højden.

Begrebet bruges gerne om enten det sted hvor en cache findes, eller om et af de punkter undervejs i en multi-cache hvor yderligere information til løsningen skal findes.

Mere generelt kan man sige at et waypoint er et af flere punkter på en rute for at nå sit endelige mål.

Se også POI

Waypoints i cache-beskrivelser[redigér | redigér wikikode]

Når man på geocaching.com opretter en multicache kan man vælge at oprette de enkelte waypoints, så finderne af ens cache bedre kan navigere hertil. Det er ofte brugt i forbindelse med steder hvor man skal indsamle oplysninger, der så kan benyttes til at beregne det endelige koordinat. Disse waypoints kaldes også for child waypoints da de jo er "børn" af den oprindelige cache.

Når man ser cachebeskrivelsen for egne caches kommer der lidt flere menupunkter under Navigation end normalt:

Navigate.png

Vælger man Waypoints, bliver man ledt videre til en side, hvor man kan oprette nye waypoints og redigere eksisterende waypoints.

Man har følgende muligheder for waypoint typer:

Child waypoints.png

  • Final Location = Slutpositionen (for multi og mystery caches)
  • Reference Point = Referencepunkt
  • Physical Stage (tidligere "Stages of a Multicache") = et punkt i en multicache eller mystery, hvor der af cacheejer er udlagt en fysisk ting (en beholder, en dymostrimmel, en chirp eller noget andet - brug ellers Virtual Stage
  • Parking Area = Parkering
  • Trailhead = Start af sti
  • Virtual Stage (tidligere "Question to Answer") = Svar på spørgsmål (for multi og mystery caches)

Vælger man så f.eks. Physical Stage skal man så til at udfylde informationer om dette waypoint.

Stage1.png

  • Name er navnet på dette waypoint.
  • Waypoint Lookup Code er en kode med op til 6-tegn, som beskriver dette waypoint. Navnet skal være unikt for denne cache, og bruges til navngivning ved download af waypointet.
  • Prefix Code er et præfiks på to tegn, som skal være unik for alle waypoints for denne cache.
  • Coordinates er selvfølgelig koordinaterne for waypointet. Husk E.
  • Description er en beskrivelse af dette waypoint.

Nederst kan man så vælge mellem tre muligheder:

  • Vis alle informationer om dette waypoint, inkl. koordinater
  • Vis alle informationer om dette waypoint, man skjul koordinater
  • Gem dette waypoint for alle pånær ejer og reviewer

Så trykker man på Create Waypoint knappen, og lavet evt. flere waypoints.

Her er lavet et waypoint for sidste koordinat i multi cachen:

Final.png

Når man vælger Final Location, som waypoint type, så skjules dette waypoint automatisk for alle pånær ejer og reviewer.

Når man så er færdig får man en liste lignende den her:

Additional.png

Ikonet i første kolonne angiver om dette waypoint kan ses af andre geocachere, eller ikke. Ikonet i anden kolonne viser waypoint typen.