Vurdering af fundne cacher

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Geocaching.dk er der et system, hvor danske geocachere kan vurdere hinandens cacher. Cacheejere kan så se hvad andre synes om deres cache, og alle geocachere kan se de 100 cacher, som andre har vurderet til at være de bedste i Danmark.

Systemet er nedlagt (2009)

De bedste danske cacher[redigér]

http://geocaching.dk/statistikker/cachetop10-total.asp kan man se de cacher, som har fået de bedste "karakterergennemsnit". Man kan også trykke på en overskrift og se hvilke cacher der har fået højst karakter i:

  • Omgivelser
  • Placering
  • Ide
  • Udførelse
  • Generel vurdering

Vurdering af dine cacher[redigér]

Cacheejere kan på http://www.geocaching.dk/statistikker/cachevurderinger.asp se en oversigt over de afgivne vurderinger. Vurderingen kan kun ses hvis der er mindst 5 geocachere, der har afgivet stemme.

Afstemningen[redigér]

Hvis man er oprettet som bruger på både geocaching.com og geocaching.dk med samme navn, kan man være med til at vurdere cacher. Når man har logget en funden cache på geocaching.com, vil der på forsiden af geocaching.dk komme et link til en oversigt over de fundne cacher, man endnu ikke har vurderet. Der kan dog somme tider gå timer eller endda dage før dette link dukker op. Ved at klikke på et sådant link kommer man til afstemningen for den enkelte cache. Man vurder cacherne indefor de 5 kategorier (Omgivelser, placering, ide, udførelse og gGenerel vurdering) med karakteren 1-5, repræsenteret ved smileyer.

Hvordan man vælger at give karakter er en personlig sag, og det er svært at give retningslinier. Generelt kan man dog sige at man nok skal passe på med bund og topkarakterer i starten, idet det som i andre tilfælde ved geocaching viser sig senere at der kommer noget der er værre/bedre end det man har oplevet hidtil.

forum kan man se adskillige diskussioner af emnet, bla. om vurdering, men her skal der gives en kort introduktion:

Omgivelser[redigér]

Spørgsmål til finderen: Giv en vurdering af området/stedet hvor cachen befinder sig.

Her kan man give en subjektiv vurdering af omgivelserne. Synes man at området var specielt, smukt, eller på anden måde attraktivt, kan man give en høj karakter her, hvorimod hvis området flyder med brugte sprøjter, og i øvrigt ligner en losseplads, kan man give det en lave karakter.

Placering[redigér]

Spørgsmål til finderen: Vurder hvor godt cachen var gemt / hvor udfordrende den var at finde.

Burde måske hedde Udfordring, idet ledeteksten på geocaching.dk beder om en vurdering af udfordringen ved at finde cachen. Var opgaven svær, var cachen godt gemt er det vel en stor udfordring, er opgaven nem, er cachen nemt fundet er det en let udfordring.

Ide[redigér]

Spørgsmål til finderen: Er cachen udsædvanlig på nogen måde mht. udformning, navngivning, tema osv. ?

Her bedes om vurderingen for udformning, navngivning og tema. En vurdering af cachens udformning er ikke et spørgsmål om den fysiske udformning, idet det er næste punkt der omhandler dette. Det er snarere en vurdering af den ide der ligger bag, er det "bare" en cache bag et træ, under en sten eller er der et "fornuftigt" formål med at besøge præcist dette sted. Her er det jo absolut subjektivt hvad man lægger i "fornuftigt", og sådan skal det jo nok også være.

Udførelse[redigér]

Spørgsmål til finderen: Vurder cachens fysiske opbygning / udformning.

Her bedes om en vurdering af cachens fysiske udformning/opbygning. Hvor iderigt er den lavet, eller er det "bare" et joughurt bæger. Det kan f.eks. også tælle ned hvis beholderen er fuld af vand, selvom cachejer ikke altid kan gøre for det ved valg af beholder.

Generel vurdering[redigér]

Spørgsmål til finderen: Hvad er din generelle vurdering af cachen?

Endelig kan man vurdere punktet generel vurdering, hvor der er frit slag i bolledejen. Man kan godt have været noget negativ på de ovennævnte punkter, men så alligevel positiv her, hvis der overordnede billede er en god tur.

Hvordan fungerer det[redigér]

Systemet fungerer på den måde at der på den danske server for geocaching.dk kører nogle "robotter" /"jobs" dvs. programmer der kører konstant (24 timer/7 dage om ugen/365 dage om året), og som læser i geocaching.com's logs og opsamler data om danske geocacheres logs.

Når disse robotter har opdaget en log får den pågældende geocacher mulighed for at give karakter til den fundne cache.

Eksterne henvisninger[redigér]

Vurderingsliste på geocaching.dk