Team

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Der er i forbindelse med geocaching ikke nogen entydig definition på ordet team.

Mange geocachere foretrækker at finde cacher sammen med andre, - at være sammen med andre om oplevelsen.

Hvis man (næsten) altid er sammen med én - eller nogle bestemt(e), er det oplagt at kalde sig et team og lade "Team-" indgå i sit geocachernavn.

Det har været diskuteret, især på forum, hvad der er god "geocacher-skik" for et team. Kan medlemmer af et team hver for sig finde forskellige cacher samtidig og derefter logge dem under teamets navn, eller bør så mange medlemmer af temaet som muligt være sammen om at finde en cache? Mange har en mening om dette, men der er ingen regler, så man kan gøre som man vil.