Sværhedsgrad og terræn

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Sværhedsgrad og terræn (engelsk: Difficulty & Terrain, eller D/T rating) er en måde at vise hvor let eller svær en cache er at finde. Det vises med 1-5 stjerner på cachesiden.

Sværhedsgrad (difficulty) er hvor svært det er at finde cachen. Heri medregnes både hvor godt cachen er gemt, men det trækker også opad i sværhedsgrad hvis det er en svær mystery eller multi.

Terræn (terrain) er hvor let eller svært det er at komme frem til det sted cachen er placeret (typisk fra parkeringsplads/asfalteret vej).

Sværhedsgrad[redigér]

Stjerne.png - Nem: Frit synlig eller kan findes på få minutter.

Stjerne.pngStjerne.png - Gennemsnitlig: De fleste geocachere kan finde den på under en halv time.

Stjerne.pngStjerne.pngStjerne.png - Udfordrende: En erfaren geocacher vil finde den udfordrende og det tager måske det meste af en eftermiddag at finde den.

Stjerne.pngStjerne.pngStjerne.pngStjerne.png - Svær: En stor udfordring for den erfarne geocacher. Tager måske flere dage.

Stjerne.pngStjerne.pngStjerne.pngStjerne.pngStjerne.png - Ekstremt svær: En virkelig mental eller fysisk udfordring. Kræver specialviden, -færdigheder eller -udstyr.

Terræn[redigér]

Stjerne.png - Kørestolstilgængelig: Cachen ligger tæt på parkeringsplads. Der er så fladt at en kørestol/barnevogn sagtens kan komme frem.

Stjerne.pngStjerne.png - Egnet for små børn: Kort gåtur f.eks. på skovstier, ingen stejle skrænter, max 3 km fra parkering.

Stjerne.pngStjerne.pngStjerne.png - Ikke egnet for små børn: små eller ingen stier, stejle skrænter, igennem tæt underskov eller en tur på mere end 3 km.

Stjerne.pngStjerne.pngStjerne.pngStjerne.png - For rutinerede udendørsfolk. Stor sandsynlighed for tæt krat/buskads, meget stejle skrænter, eller en tur på mere end 15 kilometer.

Stjerne.pngStjerne.pngStjerne.pngStjerne.pngStjerne.png - Der kræves specialviden eller specialudstyr for at nå frem til cachen (båd, 4-hjuls-trækker, klatring, scuba eller lignende) eller på anden måde ekstremt svær at komme frem til.

Teksterne ud for de enkelte stjerner, er frit oversat fra engelsk, fra den side, som geocaching.com anbefaler til bereging af sværhedsgrad. Denne side omtales ofte som clayjar.

Selv om en geoextractor er specialudstyr, er der tradition for at cacher der kræver geoextractor, nok giver en forhøjet terrænsværhed, men ikke ligefrem 5 stjerner.

En god tommelringerregel for terrænsværhed 1 stjerne er at en kørestolsbruger skal kunne regne med at tage cachen uden hjælp. Hvis terrænet i øvrigt er kørestolsvenligt, men kørestolsbrugeren skal have hjælp til at få fat i selve cachen, skal sværheden sættes op til 1½ stjerne. I øvrigt skal man huske at sætte attributten kørestolsvenlig på cacher med terrænsværhed 1.

81 muligheder[redigér]

Da der også opereres med mulighederne 1½, 2½, 3½ og 4½ stjerne, er der i alt 9 mulige værdier for sværhedsgrad og 9 mulige værdier for terrænsværhed. Det giver i alt 81 kombinationer. Nogle geocachere stræber after at have fundet mindst en geocache med hver af de 81 kombinationer. Der findes også challenge cacher der kræver at man har fundet et vist antal af kombinationerne - evt. alle 81. Statistikken på din brugerprofil på geocaching.com giver et overblik over hvor mange cacher du har fundet med hver af kombinationerne.

Se også datocaching.

Eksterne henvisninger[redigér]

Geocache Rating System (på engelsk)