Stash note

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Stash note også kaldet muggler-info, er en forklaring på hvad geocaching er, som cacheejere ofte lægger i deres cacher. Meningen er at hvis mugglere (ikke-geocachere) finder cachen, kan de læse sig til hvad det er de har fundet, så de forhåbenligt lægger cachen tilbage på plads, og hvis nogen (fx en grundejer) har problemer med placeringen, kan de let få kontakt til cacheejeren.

Groundspeak bruger betegnelsen cache note, som konsekvens af at de generelt har udfaset ordet stash.

Hvis cachen er en mikro, kan man skrive en kort udgave af den tilhørende information på selve loggen. Der findes logstrimler til udprintning som indeholder den type information. Hvis cachen er en nano kan det knibe at få plads til noget overhovedet.

Hvad skal der stå på en Stash Note[redigér]

http://www.geocaching.com/seek/ er der en række forslag til udgaver af stash notes på forskellige sprog. Print en ud, i Danmark gerne på dansk, og evt. engelsk/tysk afhængig af hvilken del af landet cachen skal lægges.

Endvidere findes der alternative udformninger på dansk, se links herunder.

Det er god stil at skrive cachens GC-kode og om muligt dens navn, så det er til at finde ud af hvilken cache der er tale om, når nogen henvender sig fordi de har fundet cachen ved et uheld (evt. et forkert sted) eller i øvrigt har bemærkninger til placeringen af den. Af samme grund er det også god stil at opgive kontaktinformation til cacheejeren, dvs. e-mail-adresse eller telefonnummer.

Eksterne henvisninger[redigér]