Soga

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

soga er et geocacherteam fra Hadsten i Favrskov kommune.

Navnet er en sammentrækning af vores navne Stine og Allan.

Stine havde hørt om geocaching, oprettet en profil på geocaching.com men var aldrig kommet videre. Et års tid senere, i forbindelse med køb af nye telefoner, "genopdagede" Allan geocaching, og fandt ud af hvordan telefonerne kunne bruges i den forbindelse.

Stine tog en tur med barnevognen 6. oktober 08, for at finde 'Kollerup' GCN51Q) men fandt intet, var meget frustreret og syntes absolut ikke det var sjovt at vade rundt i en skovbund i regnvejr med en barnevogn uden at finde noget. Denne cache endte vi i øvrigt med at adoptere. Den er nu arkiveret, men i stedet har vi lagt en anden på et bedre sted i nærheden.

Samme aften skulle Allan også prøve, og vi forsøgte sammen at finde Sct. Pauls Kirke (GC16HV3) dog uden held. En lille omvej på vej hjem ledte os forbi '100%' (GC146YK). Den blev fundet, og stædigheden for at finde de andre blev vakt.

Sct. Pauls fandt vi allerede den 8. oktober 08 og Kollerup blev fundet 9. oktober 08 og så var vi klar til at bevæge os uden for bygrænsen.

Ud over de to voksne i soga er der 4 børn. De to største har deres egne profiler Nille98 og Stoffer01. Det er dog sjældent de husker at logge deres fund, men er de med på tur skriver de i logbøgerne og er i øvrigt meget interesseret i byttetingene. Den næstyngste (fra juli04) elsker også bytteting, mens yngste skud på stammen (fra februar08) er mest interesseret i at gnave i geopindene.

Den 02.11.08 følte vi at vi ville kaste os ud i kunsten at lægge en cache. Det blev til 'Mellem Kæmper' (GC1HRT6) som nærmest ligger i vores baghave og som vi ofte er oppe at kigge til når vi går aftentur med ungerne.

Efter at have geocachet et par måneder, var det tid at mødes med andre geocachere. Det skete en meget mørk decembernat (30. december 08) ved Odder og 'Natcache 8300' (GC1JQ54) hvor ca. 20 gæve cachere mødte op med juleslik, whisky, småkager, champagne og meget skarpe lygter. Allerede der fandt vi ud af mottoet: 'man må ikke gå ned på udstyret' ikke er helt forkert. At vi så også brugte mobiltelefoner og ikke havde en rigtig GPS, gjorde os ikke mindre nybegynderagtige.

Men vi var ikke sådan at skræmme væk, så vi troppede op til teknikeventet i Virring i januar 09 - nu med GPS! En Oregon 400t som kan tåle vand (savl fra den mindste) og at blive tabt (smidt af den mindste) - og så er den god til at finde caches med.

Den 24.01.09 fik vi vores første FTF på 'Gamle vej til Hammel' (GC1M1MX) og den 25.01.09 rundede vi de første 100 med cachen 'Lapland' (GC1H53N) og kunne her konstatere at vi var blevet afhængige af geocaching.

I foråret 09 begynder der at komme fart på geocachingen. Det hjalp godt på statistikken at være til Næsetip eventet i Grenå (med 4 FTF) og 4 dage i Kbh med en masse Glostrupcaches, så 24.05.09 rundede vi de 500 med 'Chokoladekage' (GC155CN).

Vi har været til flere små og store events og i juni09 er vi arrangører af 'æblekagesocialevent' (GC1K7Y2), medarrangører af 'Haugemarked event 09' (C1PQDJ) i juli09 og arrangør af det store 'Viborg-event 2009' (GC1RGPK) i august09.

Vi har også både TB's og coins ude at rejse, men efterhånden er vi begyndt at holde de flotte nyindkøbte coins hjemme og samle på dem, i stedet for at sende dem ud i verden.

Eksterne henvisninger[redigér]