Postfilter

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Et postfilter (nogle gange kaldet en postregel) er en teknik man bruger i et e-mailprogram til at fordele e-mail på mapper eller til at slette e-mail.

Inden for geocaching kan det bruges til mange fornuftige ting. Man kan oprette forskellige mapper i sit postprogram og derefter bruge postfiltre til at sortere i ens modtagne mails og anbringe dem i de rette mapper. Det kan bl.a. bruges til at lette overskueligheden hvis man får mange mails. Ens smartphone kan som hovedregel sættes til at afspille forskellige lyde når der kommer mails i de forskellige mapper. Man kan på den måde hører om det f.eks. er en nyudgivelse der er kommet ind på ens smartphone.

Et eksempel på postfiltre kan f.eks. være følgende:

Postfilter.jpg

Her er filtrene forklaret i kort udgave:

  • Første filter: Hvis afsender er "geocaching.com" og emne er "Notify" læg mailen i mappen "Nye cache udgivelser".
  • Andet filter: Hvis afsender er "geocaching.com" og emne er "Owner" læg mailen i mappen "Logning af mine caches".
  • Tredje filter: Hvis afsender er "geocaching.com" og emne er "Pocket Query" læg mailen i mappen "PQer".
  • Fjerde filter: Hvis mailen indeholder "Location: Skåne, Sweden" så slet den.

Fjerde filter er nyttigt når man bor i grænseland og får mange mails med udgivelser i nabolandet som man ikke er interesseret i at få.

Postfiltre er også en god ting hvis man er ejer af rigtigt mange caches. Ejer man f.eks. flere hundrede caches kan det være en langsommelig proces at læse sig igennem alle logs for at se om der f.eks. er logs med Needs Maintenance. Der kan et postfilter bruges til at sorterer Needs Maintenance logs i en separat mappe. Så har man et rigtigt godt overblik over de caches der skal vedligeholdes. Det gøres ved at lave et filter der sorterer på "emne indeholder needs maintenance".

Se også[redigér]

E-mail fra Groundspeak, hvor der står mere om hvordan man skelner mellem forskellige slags mail.