Muggler

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

En muggler (eller Geomuggler) er en betegnelse for ikke-geocachere. Ordet er taget fra Harry Potter-bøgerne, hvor det betyder personer uden magiske evner.

Regler[redigér]

Når man er ude at geocache, især i byerne, kan man risikere at der er mugglere i nærheden af cachen, som gør det svært at tage cachen. Mugglerne må nemlig ikke vide at der er en cache der. Så man har et valg:

  • Gå igen og komme igen en anden dag
  • Vente på, at mugglerne går, så man kan få fred til at søge. Mugglere har dog den kedelige egenskab, at de kan hænge ud det samme sted i uendelig lang tid.
  • Være meget listig og snuppe cachen uden at mugglerne fatter mistanke.

Metoder[redigér]

Det sidste kan gøres på forskellige måder, her er et par eksempler:

  • Man kan snige sig forsigtigt hen og tage cachen. Dette er lettest hvis man på forhånd ved hvor cachen er, så man ikke skal bruge flere minutter på at lede.
  • Man kan lade som om ens snørrebånd er gået op, og mens man binder dem, kan man kigge sig omkring, for at spotte cachen. Mens mugglerne kigger væk et øjeblik kan man tage den.
  • Man kan lade som om man fotograferer. Med et tilpas stort kamera, fatter ingen mistanke til at man tager billeder af en statue f.eks. fra alle tænkelige vinkler, mens man i virkeligheden leder efter cachen.
  • En anden metode er at være så synlig at man forsvinder. Mørkeblåt arbejdstøj og en refleksvest er den normale påklædning for vejarbejdere, så er man iført noget tilsvarende, er der ikke mange der tænker over hvad man foretager sig. Suppler evt. med en hjelm, en målestok eller tilsvarende accessory.

Hvis man er bange for at mugglerne fatter mistanke til at man går rundt med en GPS-modtager, kan man lade som om det er en mobiltelefon. Man kan endda tage den op til øret og føre en lang samtale med ingen. Hvis man gør dette, anbefales det at man sætter sin rigtige mobiltelefon på lydløs, da det kan være ganske pinligt, hvis den ringer mens man er midt i en lang samtale på sin GPS-modtager.


Hvis en geocache forsvinder siger man at den er blevet mugglet

Andre ord for Muggler[redigér]

Norsk: geogomper