Logtype

Fra Geowiki
(Omdirigeret fra Logtyper)
Skift til: Navigation, Søgning

Når man logger en cache eller trackable kan man vælge forskellige logtyper

Cacher[redigér]

Found it[redigér]

Denne type vælger du hvis du fandt cachen. Hvis du har lagt en travel bug eller en geocoin i cachen, kan du samtidig logge en Placed it in log på dennes side, ved at markere den i listen over trackables i din varetægt, nederst på formularen.

Finder du en cache igen af en eller anden grund, er det normalt at logge den som en Write note, så man max. logger én Found it pr. cache. Der er ikke en regel om dette, men det er almindeligt udbredt praksis blandt geocachere i Danmark. Kommer man til at logge en Found it på sin egen cache, eller to eller flere Found it på andres cacher, kom man tidligere på Ups! listengeocaching.dk

Didn't find it[redigér]

Denne type log vælger du hvis du ikke fandt cachen. Logninger af denne type giver cacheejeren en mulighed for at skønne over om cachen kunne tænkes at være forsvundet.

Write note[redigér]

Man bruger Write note når man vil skrive noget i loggen uden at det hænger sammen med at man har besøgt cachen. Brug også Write note hvis du finder cachen for 2. gang eller mere, eller hvis du er cacheejer og derfor ikke vil logge et Found it. Write note bruges også når man anbringer en TB eller geocoin i en cache man tidligere har fundet. I forbindelse med geolympics, hvor det var et krav at man loggede besøg online, benyttede de deltagere der "genfandt" en cache også denne logtype til registrering af medaljen.

Needs maintenance[redigér]

Firstaid-yes.gif

Man bruger Needs maintenance når man finder en cache fuld af vand, med våd logbog, med ødelagt kasse eller lignende, og også når man har lagt en nødlog. Denne logtype medfører at en rød attribut med et kors vises i cachebeskrivelsen, og cacheejeren får en mail med indholdet. Attributten fjernes igen ved at cacheejeren laver en logning af type Owner maintenance, eller ved at cacheejeren retter i attributterne. Needs maintenance tæller ikke med som en cache man har fundet, så hvis du har konstateret problemet samtidig med at du fandt cachen, skal du huske også at skrive en Found it.

Needs archived[redigér]

Man bruger Needs archived som en sidste udvej i forbindelse med en specielt nødlidende cache. Følgende betingelser bør alle være opfyldt før man bruger denne logtype:

  • Cachen er i meget dårlig stand eller ligger på et sted der klart ikke burde være godkendt (fx i et stendige).
  • Cacheejeren har ikke reageret på gentagne henvendelser (fx i form af Needs maintenance) i en længere periode.

En Needs archived er et alvorligt skridt, som udløser en besked til cachegodkenderne. Det er underforstået at man beder cachegodkenderne om at arkivere cachen fordi cacheejeren ikke passer cachen. Selvom CO måtte slette loggen, består beskeden hos godkenderne indtil de har forholdt sig til Needs archived loggen.

Egne cacher[redigér]

Owner Maintenance[redigér]

En logtype der anvendes af cacheejeren, når han/hun har udført vedligehold på cachen. Denne logtype fjerner attributten med det røde kors på cachen.

Hvis det ikke er muligt at finde cachen mens vedligeholdesesarbejdet finder sted, bør cacheejeren vælge at disable cachen. I så fald skal han/hun enable den når den er klar igen. Selv om cachen har været disablet, skal der stadig skrives en Owner Maintenance i loggen (eller rettes direkte i cachens attributter) for at fjerne den røde attribut med korset fra cachbeskrivelsen.

Temporarily Disable Listing[redigér]

Cacheejeren kan lukke en cache midlertidigt. I den forbindelse fremkommer der en logning, hvor cacheejeren kan fortælle hvorfor cachen er midlertidigt lukket, og hvornår den forventes åbnet igen. Funktionen kaldes disable, og man får den frem enten som en særlig type logning eller direkte fra en menu i cachebeskrivelsen.

Update Coordinates[redigér]

Det sker indimellem at cacheejeren har behov for at ændre cachens koordinater i cachebeskrivelsen efter at cachen er blevet godkendt og frigivet. Det kan der være flere mulige grunde til, fx:

  • Der er en grov fejl i koordinaterne.
  • I forbindelse med vedligehold er cachen blevet flyttet lidt.
  • Cachen har været udsat for cachevandring, og det nye sted den er kommet hen, virker mere hensigtsmæssigt end det oprindelige sted.
  • Cacheejeren er kommet i besiddelse af bedre koordinater, måske i forbindelse med tilbagemeldinger fra andre geocachere der har fundet cachen.
  • Cacheejeren ønsker at flytte cachen til et bedre gemmested i nærheden.

Når der er tale om en justering inden for få meter (vist nok inden for minimumsafstanden på 161 m) kan det ordnes af cacheejeren selv. Man laver en logning af typen Update Coordinates, hvor man opgiver de nye koordinater. Hvis der er tale om en justering hvor koordinaterne flyttes en større afstand, skal ændringen ske i samarbejde med en cachegodkender.

Så længe cachebeskrivelsen ikke er blevet godkendt, kan koordinaterne ændres frit direkte i cachebeskrivelsen.

Archive[redigér]

Denne type omtales også under "Archive listing" som det ses af de mulige logtyper øverst til højre på en cache man er ejer af.

Se også Archive

Events[redigér]

Ved Event cacher, CITO-eventr og Mega-event cacher er der nogle andre typer af logs man kan skrive, da det ikke så meget går ud på at finde et event - det gælder om at deltage.

Write note[redigér]

I forbindelse med planlægningen af et event, bør arrangøren (cacheejeren) benytte logninger af typen Write note til at annoncere ændringer og i øvrigt kommunikere med de tilmeldte. Det er fordi de der har tilmeldt sig et event, typisk sætter eventet på deres watchlist og derfor får alle beskeder der lægges på eventet. Ændringer i selve cachebeskrivelsen bliver derimod ikke automatisk annonceret til dem der har cachen på deres watchlist.

Denne logtype anvendes også hvis man blot vil "lægge" en travel bug eller geomønt i eventet.

Will Attend[redigér]

Hvis du vil deltage i et event, tilmelder du dig eventet på geocaching.com ved at logge med logtypen Will attend.

Attended[redigér]

Når du så har været til eventet, logger du med logtypen Attended. Det svarer til at logge Found it på en almindelig Cache. Eventet tæller herefter med i optællingen over hvor mange cacher du har fundet.

Andre logtyper på en cachebeskrivelse[redigér]

Der forekommer også andre logtyper i loggen på cachebeskrivelsen. Fælles for dem er at de opstår i forbindelse med en anden transaktion. Her er en liste:

  • Cache disabled. Der kommer en logning af denne type når cacheejeren eller en cachegodkender midlertidigt lukker en cache (disabler den).
  • Cache archived. Der kommer en logning af denne type når cacheejeren eller en cachegodkender lukker en cachebeskrivelse permanent (archiver den).
  • Cache published. Der kommer en logning af denne type når cachegodkenderen frigiver og dermed offentliggør cachebeskrivelsen.
  • Note to reviewer. Cacheejeren kan sende en besked til cachegodkender på en cachebeskrivelse der endnu ikke er godkendt. Det gøres ved at udfylde et felt i funktionen edit listing. Beskeden kommer til at stå i loggen, men den bliver fjernet igen i forbindelse med at cachen bliver godkendt.

Travel bug/Geocoin[redigér]

Travel bugs og geocoins har deres egne former for logtyper.

Write note[redigér]

En Write Note log, kan bruges hvis man blot ønsker at skrive en besked om/til en trackable.

Denne type log kan bruges hvis man ikke har været i fysisk kontakt med den trackable.

Discovered it[redigér]

En Discovered it logning er en logning af, at man har den pågældende trackable i hånden, uden at have taget den med sig.

Kan bruges

  • hvis man ser en trackable i en cache (og lader den ligge),
  • hvis man låner en trackable for en kort stund.

Bruges oftest til geocoins, og ofte når geocachere samles, f.eks til events.

Grabbed it ...[redigér]

En Grabbed it log bruges når man har fået fingre i den trackable på anden vis end ved at Retrieve den fra hvor den burde ligge.

Det hænder at en trackable ikke bliver logget korrekt, og i sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at gribe til en "Grabbed it". Normalt bør man dog undgå dette, og forsøge at kontakte den geocacher der sidst har haft den, idet vedkommende kan være på ferie eller uden kontakt til internettet.

Retrieved it from ...[redigér]

En Retrieved it from log, benyttes når man har været ved en cache, og har taget en trackable med fra cachen.

Er den mest benyttede log på en trackable, men forudsætter at den forrige geocacher har logget korrekt.

Placed it in ...[redigér]

En Placed it in log bliver lavet automatisk når man lægger en trackable (dropper den) i en cache. Man kan ikke lave denne type log fra travelbuggens/geocoinens side, men skal lave den i forbindelse med en Found it eller en Write note på cachens side.

Nederst på formularen man bruger til at logge en cache, har man en liste over de trackables man har i sin varetægt. Man kan vælge at droppe en ved at markere den (eller flere samtidig ved at holde Ctrl-knappen nede) sammen med sin log. Man kan senere editere loggen på Travelbuggen/Geocoinen hvis man ønsker f.eks. at lægge billeder på.

Took it to ...[redigér]

En Took it to-logning afspejler at den trackable har besøgt en cache uden at blive lagt i cachen. Man laver den på samme måde som Place it in-logningen ved hjælp af funktionen Visited.

Links[redigér]

GSAK semiautomatisk logning: En udførlig vejledning i hvordan man kan bruge GSAK til at automatisere sin logningsprocess.