Koordinater

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Koordinater er et sæt tal, der angiver længdegrad og breddegrad for et givet punkt. Koordinater kan skrives i mange forskellige formater.

I denne artikel vil du først kort kunne læse hvilket format og datum din GPS-modtager skal sættes op til, for at du kan komme i gang med geocaching. Derefter uddybes hvad datum og de forskellige formater er, og hvordan man omregner dem.


Indholdsfortegnelse

[redigér] Datum

Uddybende artikel: Datum

Datum er en en matematisk beskrivelse af jordens form.

Det eneste du absolut behøver at vide om datum, er at din gps-modtager skal være sat op til at bruge det datum der hedder WGS 84.

[redigér] Formater

[redigér] Gradinddeling

[redigér] HDDD° MM.mmm'

Det standardformat der bruges i geocaching-sammenhæng. Består af

  • H : halvkugle (N/S for breddegrader og E/W for længdegrader)
  • DDD : grader (hele positive tal - mellem 0 og 90 for breddegrader og mellem 0 og 180 for længdegrader)
  • MM : minutter (underinddeling af grader i 60 minutter - dvs. et tal mellem 0 og 59)
  • mmm : decimaler til minutter (tusindddele minutter - dvs. et tal mellem 000 og 999)

1/1000 minut for en breddegrad svarer til knap 2 m i terrænet. På danske breddegrader svarer 1/1000 minut for en længdegrad til ca. 1 m i terrænet. Standardkoordinater til geocaching kan derfor aldrig blive mere nøjagtige end inden for et par meter, selv hvis man forestiller sig fejlfri visning med GPS-udstyret.

[redigér] DDD.ddddd°

Grader som decimaltal. Her er der fastlagt at breddegrader nord for ækvator noteres som positive tal, og at længdegrader øst for 0-meridianen (længdegraden gennem Greenwich) tilsvarende noteres som positive tal.

[redigér] HDDD° MM' SS.s"

Som ovenfor - dog er mmm nu erstattet af SS.s

  • SS : sekunder (underinddeling af minutter i 60 sekunder - dvs. et tal mellem 0 og 59)
  • s : decimal til sekunder (tiendedele sekunder - dvs et tal mellem 0 og 9)

1/10 sekund for en breddegrad svarer til ca. 3 m i terrænet. På danske breddegrader svarer 1/10 sekund for en længdegrad til ca. 1½ m i terrænet.

[redigér] UTM

Dansk Wikipedias beskrivelse af UTM

[redigér] Omregning af koordinater

[redigér] Omregning mellem formater

Omregning mellem forskellige formater er basalt set et spørgsmål om at gange eller dividere med 60.

De følgende eksempler tager udgangspunkt i koordinaterne til COPENHAGEN CITY

I HDDD° MM.mmm' formattet hedder koordinaterne N 55° 40.464 E 012° 34.685.

Breddegraden er altså N55° 40.464, svarende til:

  • H = N (nord)
  • DDD er 55
  • MM er 40
  • mmm er 464

Skal dette regnes om til DDD.ddddd° skal vi dividere 40.464 med 60, hvilket giver 0.6744. Breddegradden kan dermed skrives som 55.6744°

Skal der i stedet regnes om fra HDDD° MM.mmm' til HDDD° MM' SS" skal vi regne den modsatte vej. Minutdelen af breddegradden er 40.464 - altså 40 minutter og 464/1000 minutter. Et minut består af 60 sekunder , så her skal vi gange 0.464 med 60 - hvilket givet 27.84 eller afrundet til hele sekunder 28. Breddegradden i eksemplet kan dermed skrives som N55° 40' 28" ( HDD° MM' (0.mmm*60)" )

Skal der omregnes om fra HDDD° MM' SS" til HDDD° MM.mmm' skal sekunderne (SS) omregnes til en decimaldel af minutter, dette gøres ved at dele med 60. Altså HDDD° MM+(SS/60)', f.eks: N55° 40' 28" = N55° 40+(28/60)' = N55° 40.467'. Bemærk at .mmm er en mere nøjagtig angivelse end SS (mmm er tusindedele, hvos SS er tressenstyvendedele), derfor vil man ikke altid ende med samme resultat, hvis man regner frem og tilbage. Tager flere decimaler med, vil man få et mere nøjagtigt resultat: N55° 40+(27.84/60)' = N55° 40.464'

Omregning mellem DDD.ddddd° og HDDD° MM' SS" i to omgange via HDDD° MM.mmm' formattet. Altå først DDD.ddddd° til HDDD° MM.mmm' og dernæst HDDD° MM.mmm' til HDDD° MM' SS".

[redigér] Omregning mellem gradtal og UTM

[redigér] Det sproglige

Ordet koordinat stammer fra matematikken, hvor det betegner en afstand ud ad en akse. Et sædvanligt koordinatsystem på et stykke papir har to akser: den vandrette x-akse og den lodrette y-akse. Når man afsætter et punkt i et koordinatsystem, skal man derfor angive to tal. De to tal kaldes koordinaterne. Der er to af dem - derfor siger man koordinaterne.

Ordet koordinat kan være både et n-ord og et t-ord; Retskrivningsordbogen anerkender begge former. I nutidens matematikundervisning i gymnasiet er et koordinat nok mest sædvanligt, mens ældre lærebøger brugte en koordinat. Blandt danske geocachere er et koordinat næsten enerådende.

Inden for geocaching er de to koordinater der bestemmer et punkt, som regel længde og bredde - fx N 55° 37.000 - E 012° 30.20. Mange geocachere bruger betegnelsen koordinatet om det samlede koordinatsæt, ikke om længdekoordinatet og breddekoordinatet hver for sig. Den sprogbrug afspejler et skred i betydningen af ordet koordinat, som en matematiklærer ville anse for en fejl.

Betydningen er skredet videre end det, idet mange geocachere bruger udtrykket koordinatet ikke kun om de tal der angiver en position i verden, men også om selve positionen, fx i udtrykket Cachen lå ikke på koordinatet eller Når du kommer til startkoordinatet, skal du ....

[redigér] Eksterne henvisninger

5procent.png Denne artikel er kun påbegyndt.
Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at udvide den.
Personlige værktøjer