Garmin chirp

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Garmin chirp er en lille batteridrevet radiosender, som er beregnet til at ligge ude i terrænet og fungere som et trin i en multicache eller som led i en mystery cache. En chirp indeholder et budskab, fx koordinaterne på næste trin i en multicache eller en opgave der skal løses for at komme videre i en mystery cache. Det er ikke meningen at man skal finde selve chirpen fysisk. Budskabet overføres automatisk til en enhed der er i stand til at forstå chirp-beskeder, når enheden kommer tæt nok (typisk 5-10 m) på chirpen. Det udstyr der kræves for at modtage en chirp-besked, er i første omgang en række GPS-modtagere fra Garmin. Der findes også android apps, som dog tillige kræver en smartphone med kompatibelt hardware.

De første danske cacher der benytter chirp-teknikken, blev udlagt den 16. november 2010.

Liste over chirp-kompatible GPS-modtagere[redigér]

Eller slå op her: This Is Ant

Hvis GPS'en er anskaffet før november 2010, vil det typisk være nødvendigt at opdatere GPS'ens software før den vil kunne bruges til cacher der bruger chirp.

Smartphone og chirp[redigér]

En smartphone der er ANT+-kompatibel, kan kommunikere med en chirp. For at have glæde af det, skal man desuden bruge en app, fx ANT+ Plugin Sampler.

Særligt interessant for cacheejeren[redigér]

En chirp kan indeholde følgende data:

  • Navn: max 10 tegn.
  • Meddelse: max 50/90 tegn.
  • Et sæt koordinater.

Indholdet i chirpen programmeres (dvs. teksterne og koordinaterne overføres eller ændres) trådløst ved hjælp af en kompatibel Garmin-GPS. Den første Garmin-GPS der bruges til programmering af en chirp, definerer samtidig en PIN-kode, som er de sidste 5 cifre af GPS'ens Enheds-ID. Derved vil andre GPS'er der kommer i kontakt med chirpen, ikke kunne ændre indholdet.

Chirpen drives af et batteri, som skal skiftes indimellem. Produktet er endnu (december 2010) så nyt at der ingen erfaring er med batterilevetider, men Garmins specifikationer siger op til 1 år. Chirpen overvåger selv sit batteri, og cacheejeren får en advarsel i forbindelse med vedligeholdelsesbesøg hvis den mener at batteriet bør skiftes, forudsat at cacheejeren medbringer en tændt chirp-kompatibel GPS til at modtage advarslen med. Batteritypen er CR2032 (en af de mest almindelige 3V lithium-knapceller. Diameter: 20 mm, tykkelse: 3,2 mm).

Programmering af Chirp[redigér]

I programmeringsmenuen (Opsætning -> Geoskattejagt -> Programmere Chirp) er der følgende muligheder:

  • Vis Chirp-oplysninger: Viser oplysningerne, som de vises for de "besøgende".
  • Send waypoint: Sender et waypoint, og her bliver waypoint-navn til Chirpnavn, kommentarer på waypointet bliver til teksten i Chirpen (max. 50 tegn) og koordinater kommer med.
  • Send geo-skattejagt: Sender en geocache, cachenavn bliver til Chirpnavn, Hintet bliver til teksten i chirpen (max. 90 tegn) og koordinatet kommer med.
  • Skift navn: Her kan du ændre på navnet på Chirpen (max. 10 tegn)
  • Rediger meddelelse: Her ændres teksten i Chirpen (max. 50 tegn)*
  • Slet: Her nulstilles hele Chirpen (efterfølgende kan den programmeres af en anden GPS)

Vil man ændre koordinatet på Chirpen manuelt skal man en lidt snørklet vej: Vælg Vis Chirp-oplysninger i programmeringsmenuen og derefter Rediger (den store knap nederst. Vælg derefter "Rediger koordinater" og derefter "Manuel indtastning"

Man har med andre ord mulighed for at lave en Chirp uden koordinater ved blot at redigere navn og derefter meddelelse.

/* Begrænsningen med de 50 tegn gælder kun ved manuel indtastning eller ved overførsel af waypoint. Bruger man overførsel af geo-skattejagt så er grænsen 90 tegn !!!

Søgning af en Chirp-cache[redigér]

Gøres via (Opsætning -> Geoskattejagt -> Søg).

Når gps'en har fundet chirp'en, får man mulighed for at læse de informationer der er programmeret ind i Chirp og/eller downloade et waypoint.

Et godt råd ![redigér]

Hvis man har lagt en cache med en chirp, så skriv de sidste 5 cifre i din GPS' enheds-ID ned et sted (f.eks. GSAK eller i en note til et waypoint der er skjult for andre) Hvis du skulle sælge eller miste din GPS, så skal disse 5 tal bruges for at kunne ændre Chirpens data efterfølgende med en anden GPS !!

Godkendelse af en geocache der bruger chirp[redigér]

Her er Groundspeaks retningslinjer[1] (18. oktober 2010) for godkendelse på geocaching.com af cacher hvori der indgår en chirp:

  1. En ny attribut for en beacon bliver snart oprettet. Alle cacher der bruger en chirp (eller noget tilsvarende der måtte dukke op en gang i fremtiden) bør bruge denne attribut.
  2. Hvis en cacheejer sætter en beacon på en traditional cache, og geocacherne har mulighed for at finde cachen på anden måde uden at bruge beacon'en, er alt i orden: Man skal bare sætte beacon-attributten på.
  3. Hvis cacheejeren ikke ønsker at give alternative måder at finde cachen på, skal cachen oprettes som mystery cache med beacon-attributten sat.
  4. Cachebeskrivelserne må godt nævne ordet "chirp", forudsat at teksten ikke udarter til overtoner af reklame, marketing eller lignende (jf. vores veletablerede retningslinjer om kommercielt indhold).
  5. Vi har ingen planer om at oprette en ny cachetype i denne anledning.
Wirelessbeacon-yes.gif

Den omtalte beacon-attribut er siden blevet oprettet, og det er i brug i de danske geocacher med chirp.

Det engelske ord beacon betyder egentlig bavn, men bruges også om fyr, særligt radiofyr.

Eksterne henvisninger[redigér]

Kilder[redigér]

  1. Indlæg på Groundspeaks forum