FAQ

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Denne FAQ besvarer nogle af de spørgsmål der ofte bliver stillet på forummet (Frequently Asked Questions).

Om geocaching.com[redigér | redigér wikikode]

Ændring af brugernavn[redigér | redigér wikikode]

Hvordan ændrer jeg mit brugernavn på geocaching.com?

Der er en funktion på geocaching.com som du kan bruge når du vil ændre dit brugernavn. Hvis du allerede er logget ind med dit (gamle) brugernavn, skal du have fat i denne side. Husk at når du ændrer dit brugernavn, gælder ændringen også alle dine gamle logninger på geocaching.com, mens dit gamle navn naturligvis bliver stående i den fysiske logbog i de cacher du allerede har fundet.

Opdeling af brugernavn[redigér | redigér wikikode]

Hvordan gør jeg når jeg har fået nyt individuelt brugernavn i stedet for at være sammen med andre?

Når flere har geocachet sammen under samme navn, men de nu fortsætter med flere brugernavne, vil dem med nye brugernavne ofte gerne registrere deres gamle fund under det nye navn. Her er en vejledning i hvordan man kan gøre.

Premium member[redigér | redigér wikikode]

Hvilke fordele er der ved at være premium member hos geocaching.com?

Se artiklen om at være premium member.

En premium member-cache[redigér | redigér wikikode]

Kan jeg logge en premium member-cache som fundet selv om jeg ikke er premium member?

Ja. Se artiklen om members only cache.

Flere cacher[redigér | redigér wikikode]

Hvordan henter man flere cacher ad gangen fra geocaching.com?

Hvis man er premium member, gør man det ved hjælp af en GPX-fil, som hentes ved hjælp af pocket query. Hvis man ikke er premium member, kan man i begrænset omfang hente LOC-filer.

Koordinater[redigér | redigér wikikode]

Hvilken slags koordinater skal jeg bruge til geocaching?

Du skal bruge følgende opsætning:

  • Datum: WGS84
  • Koordinatformat HDDD° MM.mmm' (fx N 55° 45.244' E 012° 26.554')

Mere behøver du ikke vide, men du kan læse mere i artiklen om koordinater.

Ændre koordinater[redigér | redigér wikikode]

Hvordan ændrer jeg koordinaterne på en cache jeg har lagt ud?

Det gør du ved at lave en logning i cachebeskrivelsen af typen update coordinates. Hvis koordinaterne svarer til en temmelig lang flytning, kan du ikke gøre det selv, og du må så have hjælp af en cachegodkender.

Langs en rute[redigér | redigér wikikode]

Kan jeg få en liste af cacher langs en rute fra A til B?

Ja, hvis du er premium member hos geocaching.com, kan du godt få en liste af cacher langs en rute.

Bookmarklister[redigér | redigér wikikode]

Hvordan finder jeg en bookmarkliste?

Du kan ikke søge efter bookmarklister på Geocaching.com men Geowikien har en liste over bookmarklister, der er relevante i Danmark. Derudover er nogle udenlandske lister med.

Godkendelse gået i stå[redigér | redigér wikikode]

Det er flere dage siden jeg sendte min cache til godkendelse, men der sker ikke noget!

Det mest sandsynlige der er sket, er at cachegodkenderne slet ikke har set din nye cachebeskrivelse, fordi du har glemt at sætte et flueben ud for Enable cache listing. It is ready for review. Du kan tjekke om det er det der er i vejen, sådan her: Åbn din profil på geocaching.com. Hvis cachen står under overskriften Your Unpublished Disabled Caches er den ikke sendt til godkendelse, elller også har godkenderne ikke kunnet godkende den. Den skal stå under overskriften Your Geocaches Waiting for Review for at cachegodkenderne kan se den.

Trackable ikke i cachen[redigér | redigér wikikode]

Cachebeskrivelsen siger at der skal ligge en travel bug eller geomønt i cachen, men den er der ikke!

Ofte er det fordi den er forsvundet, men somme tider er det fordi en anden lige har været der og hentet den, men endnu ikke har nået at logge det. Hvis den ser ud til at have ligget mistænkeligt længe i cachen (mange besøg), er det tegn på at den er forsvundet, så i den situation skal du ikke planlægge en længere udflugt med det formål at opleve netop denne trackable.

Eventliste[redigér | redigér wikikode]

Hvor ser jeg en liste over kommende events i Danmark?

Der er mange af den slags lister. Læs mere her.

Om god tone når man er geocacher[redigér | redigér wikikode]

Ikke logget fysisk[redigér | redigér wikikode]

Er det i orden at logge en cache fundet på geocaching.com selv om jeg ikke har skrevet i logbogen?

Det korte svar er: Nej, det er ikke i orden. Forudsætningen for at regne en cache som fundet, er at man har skrevet i logbogen.

Det korte svar kan dog bøjes lidt. Alt efter temperament er der visse undtagelser:

  • De fleste synes det er i orden at logge en cache som fundet hvis man har været nødt til at lave en nødlog.
  • Mange synes det er nok at have stået ved cachen mens en anden skriver ens navn i den fysiske log. Se også gruppelogning.
  • Mange synes det er nok at have taget et billede af cachen hvis den fx er frosset fast i noget is.
  • Nogle synes at sådanne undtagelser skal bekræftes af cacheejeren først.
  • Nogle cacheejere blander sig ikke i sådanne undtagelser.
  • Nogle cacheejere sletter logninger der er baseret på nogle af undtagelserne.

Emnet er diskutabelt, og diskussionen vender da også tilbage med jævne mellemrum.

Privat grund[redigér | redigér wikikode]

Må jeg lægge en cache på privat grund?

Ja, det må man godt, men man skal have grundejerens tilladelse.

Gravet ned[redigér | redigér wikikode]

Må jeg grave en cache ned?

Nej, det må du ikke. I hvert fald ikke hvis den ligefrem er begravet. Reglen bøjes i praksis på den måde at du godt må grave et hul, forstærke hullet og dække det til med pinde, en sten, en flise eller lignende. Nogle cacher der er lavet med et lodret rør nede i jorden og dækket med et grydelåg eller lignende, kaldtes i gamle dage (2005) for en kakkadue - opkaldt efter en cacheejer der lavede en del af typen - især på Amager. Udtrykket høres ikke så ofte mere (2012).

Didn't find it[redigér | redigér wikikode]

Hvornår skal man logge Didn't find it (ofte forkortet til DNF)?

Det korte svar er: Man logger Didn't find it når man har ledt efter cachen uden at finde den. Man ved naturligvis ikke om det er fordi cachen er forsvundet, eller fordi man ikke har været dygtig eller heldig nok. Ideen i at logge Didn't find it er at man hjælper andre geocachere til at forstå at cachen kan være svær at finde, og man hjælper cacheejeren til at vurdere om cachen kunne tænkes at være forsvundet. I sidste instans hjælper man cachegodkenderne til at tage affære hvis cacheejeren ser ud til at forsømme sin cache.

Der er nuancer i brugen af Didn't find it:

  • Nogle geocachere er tilbageholdende med overhovedet at fortælle andre om deres forgæves forsøg på at finde en cache, så de logger næsten aldrig Didn't find it.
  • De fleste skal have ledt forgæves et stykke tid før de vil logge Didn't find it. Hvor længe det skal være, afhænger af cachens sværhedsgrad, men der er meget store individuelle variationer.
  • Hvis man har set cachen men ikke har kunnet få fat i den fordi man mangler det rette værktøj, vil nogle helt lade være med at skrive om det i loggen, mens andre bruger Write note, og atter andre bruger Didn't find it.

Om udstyr[redigér | redigér wikikode]

Valg af gps[redigér | redigér wikikode]

Hvilken gps er bedst til geocaching?

Se Vejledning til at købe GPS til geocaching.

Smartphone[redigér | redigér wikikode]

Er en smartphone lige så god som andre GPS'er?

Der kan siges for og imod:

Smartphonens fordele:

  • Løbende kontakt til internettet og dermed til cachebeskrivelser i opdateret stand, komplet med billeder.
  • Man kan vise GPS-positionen sammen med et luftfoto ("satellitfoto"), og ved at sammenligne med omgivelserne kan man få et indtryk af afvigelsen mellem hvor man er i virkeligheden, og hvor GPS-positionen er. Man kan også se cachepositionen på billedet og sammenligne med omgivelserne, og derved få et bedre indtryk af hvor cachen er skjult. Det er en hjælp ved dårlige GPS-modtageforhold.
  • Direkte adgang i marken til software til opgaveløsning, fx beregning af koordinater i multi-cacher og scanning af QR-koder.

Den håndholdte GPS' fordele:

  • GPS-elektronikken er mere præcis (se en rapport fra april 2012).
  • Mere vejrbestandig - kan tåle at blive tabt i en vandpyt.
  • Længere batterilevetid med bedre muligheder for at skifte til reservebatterier.
  • Virker uden teledækning. Der er "huller" i teleselskabernes dækning af Danmark (og udlandet). Den håndholdte GPS ligger ikke under for den slags. (Smartphones kan også klare sig uden dækning men det kræver samme forberedelse som til håndholdt GPS')

Mange rutinerede geocachere har både en håndholdt GPS og en smartphone med sig når de geocacher.

Kort i gps'en[redigér | redigér wikikode]

Skal der være kort i en gps?

Det er ikke strengt nødvendigt at have kort i en gps. Men et kort kan gøre det meget lettere at finde vej hen til cachen, fx ved at komme fra den rigtige side af en å.

Bil-gps[redigér | redigér wikikode]

Kan jeg bruge min bil-gps til geocaching?

Det kan du godt. Det kan være lidt mere bøvlet at få koordinaterne på cacherne ind i gps'en. Det skal være muligt at slå den over på navigation i terræn (ofte kaldet navigation i lige linje), og det skal man huske at gøre. Man skal huske at en bil-gps normalt ikke kan tåle at blive brugt i vådt vejr. Endelig er det ikke alle bil-gps'er der bestemmer positionerne lige så præcist som en terræn-gps.

Butikker[redigér | redigér wikikode]

Hvor kan jeg købe udstyr til geocaching?

Det kan du fx i internetbutikkerne.

Gps fryser[redigér | redigér wikikode]

Min gps fryser ved opstart - hvad nu?

Se GPX-problemer, hvis det er en gps fra Garmin.

Cacher forsvinder ved overførsel[redigér | redigér wikikode]

Min gps viser ikke alle de geocacher jeg lige har overført - hvad nu?

Se GPX-problemer, hvis det er en gps fra Garmin.

Om programmel[redigér | redigér wikikode]

GSAK[redigér | redigér wikikode]

Hvad er GSAK?

Se artiklen om GSAK.

Enklere programmel[redigér | redigér wikikode]

Findes der noget mere enkelt end GSAK?

Ja. (Link til liste mangler her).


5procent.png Denne artikel er kun påbegyndt.
Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at udvide den.