Event cache

Fra Geowiki
(Omdirigeret fra Event)
Skift til: Navigation, Søgning

En event cache (eller bare et event) er en cachetype, som egentlig ikke er en "rigtig" cache, men en annoncering af en begivenhed (eng: event) hvor et antal geocachere mødes socialt.

Formålet med et event er at mødes med andre geocachere, og der er mange muligheder for hvad man kan lave:

  • Finde cacher. Cacherne frigives f.eks. til deltagerne på dagen, og efterfølgende frigives de til andre. I de tre første danske events (2002-03) blev cacherne samlet ind igen bagefter og aldrig oprettet på geocaching.com.
  • Udveksle/bytte/vise geocoins.
  • CITO-events - event, hvor man samler skrald.
  • Mega-event cacher - ekstra stort event med over 500 deltagende personer.
  • Deltage i en flash-mob (fx som led i et WWFM-event).
  • Spise is, løbe på skøjter eller på anden måde bare være sammen. Denne slags event har ofte ordet social i titlen.

Tilmelding og deltagelse til events[redigér]

Man tilmelder sig et event ved at skrive en log af typen Will Attend og når man har været med, skriver man en log af typen Attended. Herved får man en ekstra "fundet" log talt med i statistikken.

Typisk vil man også tilføje eventet til sin Watchlist således at aflysninger eller ændringer/opfordringer automatisk bliver sendt til den e-mail-adresse man har tilknyttet sin bruger på geocaching.com. Cacheejeren har desuden mulighed for at lave announcements, som er logninger der sendes pr. mail til alle tilmeldte.

Et event er i sin natur en social begivenhed, idet flere geocachinghold samles om en bestemt ting. Der kan være organiseret kolde/varme drikke, overnatning, madpakker etc, hvor betingelsen for at nyde disse er en beskeden afgift. Der er også muligt at selve eventet koster en beskeden sum, således at arrangørerne kan få dækket de ekstra omkostninger til cacher der vil være, eller leje af lokaliteter.

Geowikien har en liste over danske events.

Begrænset adgang[redigér]

Nogle events kan kun klare et begrænset antal deltagere, og de kan hurtigt blive overtegnet. Det kan derfor somme tider være smart at bruge notifications til at få mail når et nyt event bliver annonceret.

Oversigt over kommende events[redigér]

Man kan se en liste over kommende events (godkendte event cacher) i Danmark på flere måder.

Hvad skal man være opmærksom på når man opretter et event[redigér]

  • Du skal angive et præcist tidsrum for hvornår eventet er åbent, så deltagere kan vide hvornår det er muligt at have deltaget i eventet.

Relevante links[redigér]

Lister der opdateres automatisk[redigér]

Ambox current red.svg Denne artikel eller dette afsnit indeholder forældet information, døde links, m.m.
Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at rette den.
  • Man kan lave en søgning på geocaching.com over alle event cacher i Danmark. Søgningen er altid ajour. Søgningen fortæller ikke noget om hvor i Danmark det enkelte event foregår. Prøv søgningen her.
  • Geocaching Kort har en automatisk dynamisk liste over kommende events i Danmark. Listen ajourføres automatisk, men der kan være en mindre forsinkelse inden en godkendt event cache optræder på listen. Listen ledsages af et kort, og hvert event bliver fremhævet på kortet når musen flyttes hen over eventet på listen. Se listen og kortet her.
  • Geocaching Classic har en automatisk dynamisk liste over kommende events i Danmark. Den rå liste leveres af Geocaching Kort. Listen har postnumre og bynavne tilknyttet hvert event. Se listen her.
  • Project Geocaching har mulighed for at vise et kort over kommende events i Danmark. Kortet holdes ajour ved søgning direkte hos geocaching.com. Man kan se detaljer om det enkelte event ved at klikke på eventets ikon på kortet. Se kortet her.

Lister der vedligeholdes manuelt[redigér]

Det ligger i sagens natur at en manuelt vedligeholdt liste er afhængig af om de der vedligeholder listen, har ajourført den for nylig. Listerne er derfor som regel ikke så pålidelige som de lister der vedligeholdes automatisk. Til gengæld er de egentlige kalendere ikke begrænsede til event cacher; de kan også vise andre planlagte hændelser som er interessanter for geocachere.

  • Der findes en Google-kalender med hændelser af interesse for danske geocachere. Her bliver kommende event cacher i Danmark som regel lagt ind. Se kalenderen her. Hvis man bruger Gmail, kan man integrere kalenderen i sin personlige kalender.
  • Geocacheren.dk findes et udtræk af de event cacher der er lagt ind i Google-kalenderen. Se listen her.
  • Gade vedligeholder en bookmarkliste over alle danske events gennem tiderne. Se listen her.

Mail om nye event cacher[redigér]

Hvis man er premium member hos geocaching.com, kan man oprette en notification der udløser en mail når der oprettes en event cache i ens interesseområde.

Se også[redigér]

Vejledning til at lave et event.