Diskussion:Mobiltelefon

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

Artiklen indeholder ingen vurdering af brugbarheden af mobiltelefoner med GPS til geocaching. Flere steder på internettet, isæt geocaching sites og fora, er det en udbredt opfattelse at mobiltelefoner ikke er i stand til at beregne koordinater så præcist som en dedikerede håndholdt GPS. Jeg har selv erfaringer med Garmin 76CSx sammenlignet med HP iPAQ 914c og forskellen er meget markant, idet min Garmin ofte bragte mig indenfor 3-7 meter af cacher, mens iPAQ 914c kun bringer mig indenfor 10-30 meter. iPAQ 914c mister ofte signalet under lidt vanskelige forhold som eksempelvis i skov. Et udsagn om forklaring på den relativt dårlige nøjagtighed er at i mobiltelefoner benyttes den indbyggede mobiltelefonantenne også som GPS antenne, og den antenne er ikke optimal for modtagelse af radiosignalerne fra satellitterne.

Software for sig?[redigér]

Jeg foreslår at vi gør noget mere ud af software til geocaching på mobiltelefoner, så det ikke "bare" er en liste i denne artikel. Det kunne fx blive til en ny kategori med en selvstændig artikel for hver af de softwarepakker vi beskriver (fx: GeoHunter, c:geo). Jeg har ikke så meget forstand på pakkerne, men det gør jo mindre. Men jeg kan sagtens stille skelettet op, så vi har noget at skrive i.

Jens 12. nov 2010, 11:41 (CET)


Jeg synes det vil være fint, om vi fik artikler, om de forskellige softwarepakker, som findes, til forskellige mobiltyper. Siden bærer præg af, at være skrevet af dem, som har mest erfaring med "almindelige" GPS'er. Derfor kan wiki'en godt virke partisk, i forhold til "almindelige" GPS'er. Lad os bare informere om, at der er 2 sider af samme sag. Så er det op til læserne, hvad de vælger.

Jeg kunne godt komme med erfaringer med Geocaching Live og GeocacheNavigator, på "almindelig" java baseret mobil. :-)


Det lyder lovende. Jeg laver noget skelet en af dagene, og så kan vi tage det derfra. Flot og rosværdig indsats med at revidere artiklen, i øvrigt! Det er helt rigtigt set at brugen af mobiltelefoner er lidt af et stedbarn i geowikien, så det er godt at der er nogen der har erfaring med det, der yder bidrag.

--Jens 22. apr 2011, 19:33 (CEST)