DNF

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

DNF står for Did Not Find (fandt den ikke). Det bruges som et udtryk i f.eks. logs eller generelt. Eksempel: "Jeg brugte en halv time på at lede efter cachen, men gav op og loggede et DNF." Hvis man er lige ved at give op efter at have ledt længe og så pludselig finder den, kalder nogen det et ADNF - Almost Did Not Find. (fandt den næsten ikke)

Om at logge DNF'er[redigér]

Den logtype der bruges til en DNF hedder Didn't find it.

Nogle synes det er pinligt at de ikke fandt en cache, men det sker for alle geocachere en gang imellem at man må give op - man kan ikke være lige heldig hver gang. Det kan være frustrerende, især hvis man efterfølgende læser i logbogen på geocaching.com at andre har fundet den nemt og hurtigt. F.eks: "Min 15-måneder gamle datter fandt den om natten uden lommelygte med solbriller på efter ½ minut".

Det kan derfor synes at være pinligt at logge et DNF i logbogen på geocaching.com, men det anbefales alligevel, da det hører med til cachens historie at nogle finder den, og andre ikke finder den. Ofte er DNF-historierne sjove og spændende at læse. Den vigtigste grund er dog at DNF'er er en service til cacheejeren. Hvis der er flere DNF'er i træk, eller hvis der er et særdeles omhyggeligt DNF, kan det jo være at cachen er blevet mugglet, og DNF'erne kan gøre cacheejeren opmærksom på at det er tid til vedligeholdelse.