Cacher langs en rute

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning

geocaching.com kan man foretage en søgning efter cacher der ligger langs en rute. Funktionen er en særlig udgave af en pocket query, som man kun kan bruge hvis man er premium member hos geocaching.com.

Opskrift[redigér]

For at finde cacher langs en rute skal du først lave en rute der ikke er længere end 800km. Du starter med at trykke på "Create a Route":

Route1.jpg


På siden du nu kommer til skriver du hvor din rute skal starte og slutte. I dette eksempel går ruten fra Glostrup til Toftegårds Plads i Valby. Tryk derefter på "Search":

RouteB.jpg


Du ser nu den rute systemet foreslår. Hvis det ikke er den rute du havde tænkt dig at køre kan du trække i ruten med musen og dermed tvinge den til at gå den vej du ønsker. De små blå cirkler ved pilene viser 2 steder jeg har trukket i ruten for at få den til at gå via Vallensbæk Golfklub og ad Strandvejen i Vallensbæk. Mens du arbejder med din rute kan du nederst på siden se hvor lang din rute er. Den må ikke overstige 800km. Når du er tilfreds med din rute trykker du på "Save route changes":

Route3.jpg


Nu skal du give din rute et navn, og derefter trykker du på "Create Pocket Query":

Route4.jpg


Nu ser du så din rute på kortet med en grå zone der viser hvor langt fra ruten cacherne vil blive medtaget i din rute-PQ. Du kan justere afstanden fra ruten samt antallet af cacher i PQ'en ved at trække i de 2 skydere "Search Radius" og "Show Me"

Route5.jpg


Herefter fungerer det som en normal PQ hvor du kan vælge cachetype, beholdere osv osv.. Når PQ'en er oprettet ligger den blande de andre PQ'er, men med et specielt ikon:

Route6.jpg

Nu skal du så bare vælge hvilke(n) dag(e) din PQ skal afvikles fra serveren. God fornøjelse.