CacheMate

Fra Geowiki
Skift til: Navigation, Søgning
Screenshots fra CacheMate

CacheMate er et program til håndtering af cacheoplysninger på Pocket PC og mobiltelefoner med med Windows Mobile. Programmet findes også i en udgave til Palm OS .

På den måde kan man lave papirløs geocaching, dvs. at i stedet for at have bunker af udskrifter af cachebeskrivelser med på skattejagt, tager man beskrivelserne med digitalt, så de ikke fylder så meget og man sparer papir.

Programmet skal suppleres med SpoilerSync for at det papirløse bliver fuldkomment.

Programmet gør det også muligt at lave found/not found/Note - logs mens man geocacher i marken, samt at vise disse som en rapport når man skal logge disse på geocaching.com.

Faciliteter[redigér]

Programmet kan indlæse en GPX-fil i en navngiven database og viser indholdet som en liste af geocacher. Afhængigt af indholdet i GPX-filen kan man se sine found logs som en grøn markering, og ved at tappe på en cache, vises dens beskrivelse.

CacheMate gemmer oplysningerne fra de importerede GPX filer i en eller flere databaser, sammen med den note man måtte oprette for den pågældende cache.

Programmet kan filtrere databasens indhold, således at man kun får vist caches indenfor en bestemt afstand, retning, type, container, sværhedsgrad, indeholdende bestemt tekste eller med en bestemt logtype.

Programmet kan tildele forskellige kategorier til caches.

Programmet kan håndtere at tage og droppe en TB og det er muligt manuelt at opdatere sin beholdning af TB'er. Når man tager en TB fra en cache, kan man endvidere logge dens nummer umiddelbart i et dertil indrettet felt.

Programmet kan også udlæse en GPX-fil, dvs. danne en fil med det indhold man har vist på sit display, f.eks. de fundne cacher. Husk at sætte "automatisk skift af kategori op ved "fundet/ej fundet"(Options, preferences, tab found og tab DNF, sæt flueben i "change category"). Denne fil kan efter at den er synkroniseret med en computer med internetadgang loades i GSAK hvor der er speciel support til filer lavet i cachemate. Filen skal loades af to omgange(Først file->Load GPX/LOC file, så: File->Load cachemate logs and finds), men så får man også sine noter/logs med over i GSAK. Trykker man CTRL+T når man står på en cache, får man et logbillede op, hvor man kan trykke "Log cache", og den pågældende cache slås nu op på internettet, og stiller sig i logbilledet. Dato og logtype skal nu udfyldes, og når man står i note-feltet trykker man blot CTRL+V (sæt ind) og den tekst man tidligere havde skrevet, fyldes nu automatisk ind i feltet.

GSAK og CacaheMate[redigér]

Speciel makro til GSAK og CacheMate[redigér]

GSAK har en makro som "optimerer" databasen til CacheMate. Den er betydelige hurtigere end en GPX fil. Se den her: http://gsak.net/board/index.php?show...ndpost&p=59705

og hele GSAK makro-biblioteket http://gsak.net/board/MacroIndex.php

Database direkte fra GSAK[redigér]

GSAK kan lave de databaser som CacheMate bruger direkte ved hjælp af en makro. Der findes en makro både til PocketPC og SmartPhone udgaven af CacheMate da de 2 versioner af CacheMate bruger en forskellige versioner af SQLite. Disse makroer blev lavet da GSAK begyndte at understøtte SQLite i makro programmerings-sproget.

CacheMatePPC makro

De to versioner kan downloades fra GSAK's Makro Bibliotek.

Versionen til PocketPC findes her og versionen til SmartPhone findes her.

Når man starter makroen op får man skærmbilledet til højre:

De 3 øverste felter giver mulighed for at sætte yderligere info ind i CacheMate's 3 custom felter og der kan vælges i mellem SmartName, UserData1 til 4, UserFlag, UserSort, Antal Logs, County, State, Country og originale koordinater (hvis cachen har corrected coordinates).

Dernæst er der en gruppe flueben der kan sættes eller ej. Skal Child waypoints overføres, skal UserFlag sætte et bookmark i CacheMate, skal $~ dele UserNote fra UserLog så det er nemmere at se, skal dine egene logs overføres uanset antallet af logs der ellers overføres, skal databasen deles op i mindre database ud fra State-feltet (regioner i Danmark) og endelig om makroen skal checke om der er en ny version ved start.

Så kan antallet af logs der skal overføres angives (jo flere logs des større bliver databasen og den kan blive tungere at arbejde med i CacheMate, specielt på ældre PocketPC'ere).

Så kan man vælge om man skal bruge CacheMate's standard kategorier eller makroens udvidede kategorier, se den indbyggede hjælp for yderligere information om dette.

Næste felt angiver hvad databasen skal kaldes i CacheMate, hvis feltet er tomt bruges navnet fra den aktuelle database i GSAK.

Endelig angives hvilken mappe databaserne eksporteres til, det er herfra de skal kopieres over til CacheMate's database mappe i PocketPC'en/SmartPhone'n.

Makroen giver også mulighed for at gemme indstillinger der passer til forskellige typer eksport f.eks. afhængig af database eller filter så man ikke selv skal huske de ønskede indstillinger. Dette kan også bruges hvis denne makro skal kaldes fra en anden makro, for yderligere info om dette se makroens indbyggede hjælp.

Til slut er det blot at klikke på export, vente til makroen er færdig og kopiere databasen/databaserne over på PocketPC'en/SmartPhone'n.

Pris[redigér]

Prisen for programmet er 10$. Programmet kan findes på Smittyware.com

Forudsætninger[redigér]

  • Pocket PC 2002 (download version 1.2.0 her, vær opmærksom på at du skal bruge denne gamle version, da version 1.2.1 eller senere ikke virker)
  • Pocket PC 2003 (download her)