Forskel mellem versioner af "Vejledning til at logge en cache"

Fra Geowiki
Spring til navigation Spring til søgning
Linje 72: Linje 72:
  
 
Der er dog stadig tilfælde hvor ALR er tilladt:
 
Der er dog stadig tilfælde hvor ALR er tilladt:
1. Rimelige og geocaching relaterede
+
* 1. Rimelige og geocaching relaterede
2. Checeejeren skal selv kunne opfylde kriteriet
+
* 2. Checeejeren skal selv kunne opfylde kriteriet
3. En større antal af andre gocacher vil være i stand til at opfylde kriteriet.
+
* 3. En større antal af andre gocacher vil være i stand til at opfylde kriteriet.
  
 
Generelt kaldes disse chacer for "Challenge Cacher" - fx. finde en cache i hver sværhedsgrads-kombination før denne cache kan logges.
 
Generelt kaldes disse chacer for "Challenge Cacher" - fx. finde en cache i hver sværhedsgrads-kombination før denne cache kan logges.

Versionen fra 11. apr 2010, 12:21

Hvordan logger man en cache

Når man har fundet cachen, finder man den logbog der ligger i den og skriver:

  • Hvem der fandt den
  • Dato, ikke strengt nødvendigt, men næsten alle gør det

Det ligger i definitionen af hvornår man, man reelt har fundet en cache, og det er "når man har skrevet sig i logbogen". Så strengt taget kan man nøjes med at skrive sit brugernavn, men husk at der er andre som findes cachen efter dig, og de vil måske finde glæde i at læse om andres oplevelser med at finde skatten.

Andre ting man kan tilføje er (ikke endelig liste):

  • Hvis man bytter ting i skatten, skriver man kort hvad man lægger/tager
  • En lille hilsen, f.eks om oplevelsen med at finde cachen, vejret, e.lign. Som kan være spændende for senere findere af cachen at læse
  • travel bugs og geocoins, hvis man tager eller lægger dem
  • Tidspunkt (især hvis cachen er helt ny, så geocachere på FFC-jagt kan se hvor meget der er kommet for sent)
  • ...
Fundet Cache


Sådan :)

Logbog


Stempler og klæbemærker

Nogle geocachere har særlige stempler som de bruger til at stemple logbogen med. Stemplet indeholder først og fremmest geocacherens navn, men derudover ofte et logo eller en fast hilsen. Andre bruger klistermærker som de sætter ind i logbogen som supplement til (eller i stedet for) en skriftlig hilsen.

Et stempel kan være en god ting hvis man finder en letterbox hybrid geocache.

Mikrocacher og nanocacher

I en mikrocache er logbogen som regel en strimmel eller i hvert fald så lille at det ikke er rimeligt at bruge plads på at skrive hilsener. Her vil det som regel være bedre bare at skrive dato og navn. Klistermærker bør undgås fordi de normalt vil få logbogen til at svulme op så den får svært ved at være i beholderen, og et stempel vil somme tider fylde mere end rimeligt på den begrænsede plads.

I en nanocache er pladsen så trang at det gælder om at fylde så lidt som muligt på logstrimmelen. Det vil ofte betyde at der kun er plads til datoen uden årstal og geocachernavnet.

Logning på geocaching.com

Langt de fleste der har fundet en geocache, vælger at logge deres fund på geocaching.com. Derved glæder de cacheejeren, som kan se at cachen bliver besøgt, og de deltager også i et fællesskab med andre der har fundet eller er interesseret i at finde cachen.

Logningen sker på internettet. Man logger sit fund ved at klikke på log your visit i cachebeskrivelsen. På den side der kommer frem, vælger man Found it, man justerer evt. datoen for fundet, og så skriver man hvad man har lyst til i kassen Comments.

Den normale stil er at skrive loggen på det lokale sprog eller på samme sprog som cachebeskrivelsen er skrevet i. Det betyder at langt de fleste logninger på cacher i Danmark er skrevet på dansk. Som alternativt sprog bruges oftest engelsk.

Man bestemmer selv hvor meget man vil skrive, og hvad man vil skrive. Nogle skriver meget kortfattede logninger uden stort informationsindhold. Mange bruger et udvalg af forkortelser i deres logninger. Nogle gør en indsats for at skrive en log med lidt mere information i. Det kan for eksempel være:

  • hvor svært det var at nå frem til det sted hvor din GPS viser at cachen skulle være
  • om du har brugt en evt. krypteret ledetråd
  • om du har haft hjælp af at se cachestedet lagt ind på et flyfoto
  • hvor længe du var om at finde cachen efter at du var på stedet
  • om det var svært at fiske cachen frem efter at du havde opdaget den
  • hvorfor du synes at stedet egner sig særligt godt til at lægge en geocache
  • hvad som helst du var begejstret over
  • hvorfor du havde valgt at gå efter netop den geocache netop den dag
  • om du kendte stedet i forvejen og i givet fald hvorfor
  • om du har ledt forgæves efter cachen før, og hvad der i givet fald gik bedre denne gang
  • hvad du ellers har oplevet i forbindelse med fundet eller stedet
  • hvem du var sammen med

Nogle klager over at det er svært at huske cacherne fra hinanden, særligt efter en tur rundt til en serie af cacher udlagt efter samme tema. Her er nogle råd til at gøre det lettere at huske detaljer som kan bruges i loggen:

  • du kan tage et billede eller to af omgivelserne
  • du kan skrive nogle stikord på et stykke papir
  • du kan formulere din logning på stedet idet du indtaler den på din telefon lige efter at du har lagt cachen på plads
  • du kan tage et billede af det du skriver i logbogen

Nogle cacheejere bliver kede af det hvis logningerne på deres cacher skrives i et fornærmende tonefald. Det kan betale sig at tænke over at det skrevne ord kan virke mere skarpt end det var tiltænkt, og derfor være forsigtig med barskt formuleret kritik af cachen. Dermed være ikke sagt at man nødvendigvis skal tie helt stille med det hvis man er skuffet over en cache.

Særlige Lognings-krav

ALR er en forkortelse for Additional Logging Requirements - Altså yderligere krav (ud over at finde cachen og skrive i logbogen) til at man kan få lov at betragte cachen som fundet og dermed logge den som fundet på gc.com. Geocaching.com ændrede i april 2009 retningslinjerne for logning af cacher således, at der ikke længere kan stilles ekstra krav til logning af en cache, ud over at man skal havde fundet den og skrevet i logbogen

Earth-cacher mv. er undtaget fra ALR-reglen.

Der er dog stadig tilfælde hvor ALR er tilladt:

  • 1. Rimelige og geocaching relaterede
  • 2. Checeejeren skal selv kunne opfylde kriteriet
  • 3. En større antal af andre gocacher vil være i stand til at opfylde kriteriet.

Generelt kaldes disse chacer for "Challenge Cacher" - fx. finde en cache i hver sværhedsgrads-kombination før denne cache kan logges.

Se også

Eksterne henvisninger


5procent.png Denne artikel er kun påbegyndt.
Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at udvide den.