Tracking number

Fra Geowiki
Spring til navigation Spring til søgning

Tracking Number er det unikke nummer som står på trackables (geocoins, travel bugs og Jeeps), som man skal bruge når man logger dem.


geocoins står det på selve mønten på samme side som der står "Trackable on geocaching.com" og det består af 6 tal/bogstaver.

Travel bugs står det stemplet ind i hundetegnet og består af 6 tal. I 2006 er der dog fremkommet en ny type hundetegn hvor koden består af 6 tal/bogstaver.

Jeeps står det også stemplet ind i hundetegnet men består af 6 tal/bogstaver ("JP" + 4 tal/bogstaver)

De første 2 bogstaver i trackingnummeret på en geocoin kaldes Tracking number prefix. For mønter produceret i under 1.000 eksemplarer er bogstaverne "PC" for "Personal coin". For mønter produceret i 1.000 eksemplarer eller flere, har møntproducenten selv valgt bogstaverne, så de passer til emnet. Den danske geocoin 2006 har fx. prefix "DK" for Danmark. Tilsvarende ses "NL" på hollandske mønter, "GE" på tyske, "FN" på finske, "CA" på canadiske, "UK" på Britiske, "NO" på norske osv. Betydningen af prefix kan også være mindre indlysende - fx. bruger den dygtige amerikanske møntkunstner crake prefix "CR" som en slags signatur.

Et tracking nummer er at betragte som fortroligt, og bør ikke oplyses til nogen, der ikke har haft den pågældende trackable i hånden. Hvis et tracking nummer oplyses eller offentliggøres kan enhver nemlig lave såkaldte virtual discover logs, som af mange anses for uetiske. Af samme grund skal trackingnummeret altid fjernes på fotos af geocoins. Ved fotos af Travel bugs skal man huske at vende hundetegnet så nummeret ikke kan aflæses på billedet.

Når en trackable aktiveres, får den ud over det indgraverede tracking nummer tildelt en ny travel bug kode, som består af bogstaverne "TB" efterfulgt af 4 eller 5 tal/bogstaver. Denne kode er offentlig tilgængelig og kan oplyses til enhver. Med den kan man læse alt om objektet, men kan ikke tilføje en ny log.

Se også

Vejledning til at logge trackables