Sofacaching

Fra Geowiki
Spring til navigation Spring til søgning

Hvis man logger en cache som fundet uden at overhovedet at have været i nærheden af cachen, har man gjort sig skyldig i sofacaching. Sofacaching er snyd, og den man snyder, er først og fremmest sig selv - ligesom når man snyder når man lægger kabale. Sofacaching kan også virke irriterende på almindelige geocachere, i hvert fald af to grunde:

  • De giver en falsk statistik, til gene for dem der kan lide at konkurrere om at finde mange cacher.
  • Når en cache er særligt vanskelig (vanskelig at finde, vanskelig at komme helt hen til eller vanskelig overhovedet af bestemme slutkoordinaterne til), vil mange anse det for en særlig fjer i hatten at kunne logge cachen som fundet. Værdien af den fjer i hatten bliver lidt udvandet hvis samme cache bliver genstand for sofacaching.

Nogle cacheejere sletter logninger som de har god grund til at tro skyldes sofacaching.

Sofacaching er nært beslægtet med virtual discovery, som går ud på at logge en trackable som set uden at man faktisk har set den. I stedet har man valgt en tracking-kode tilfældigt, eller man har fundet tracking-koden på anden måde end ved at se det på den trackable der er tale om. Virtual discovery er snyd på samme måde som sofacaching er det.