Rettede koordinater

Fra Geowiki
Spring til navigation Spring til søgning

Rettede koordinater (engelsk: corrected coordinates, derfor også somme tider dansk: korrigerede koordinater) forekommer når en geocacher erstatter de fiktive koordinater i cachebeskrivelsen med andre koordinater (typisk sit eget bud på slutkoordinaterne).

Rettelsen af koordinaterne kan kun ses af geocacheren selv. Fordelen ved at rette koordinaterne er især tydelige ved papirløs geocaching: Når koordinaterne er rettet, kan man let skifte mellem navigation mod slutkoordinaterne og læsning af cachebeskrivelsen. Man har også glæde af kort der viser rettede koordinater, når man planlægger en tur.

Rettede koordinater stammer fra GSAK, hvor det er gennemført konsekvent. I november 2011 har Groundspeak indført begrebet på geocaching.com. Foreløbig (to dage efter at funktionen er indført) er brugen af rettede koordinater ved papirløs geocaching dog begrænset af at de rettede koordinater ikke kommer med i en pocket query, men kun når den enkelt cachebeskrivelse sendes direkte til en gps.

De rettede koordinater kommer dog også med når man bruger funktionen "Get geocaches" i den nye version 8 af GSAK. Ulempen er at der ikke markeres at det er de rettede koordinater der overføres. Det forventes at Groundspeak retter op i dette snarest.

5procent.png Denne artikel er kun påbegyndt.
Hvis du ved mere om emnet kan du hjælpe Geowikien ved at udvide den.