Geocoin
En geocoin er en trackable ligesom en travel bug. Det er en mønt, som rejser fra cache til cache. Nogle geocachere laver en mønt som en signaturting, men det er kun hvis mønterne er præget med specielle tracking-numre, som kan købes af Groundspeak, at de kan logges og følges på geocaching.com. Hvis du vil vide om en mønt er en sporbar geocoin, kan du tjekke om der på den ene side står "Trackable on geocaching.com" og at den har et tracking-nummer (6 tal/bogstaver) skrevet på samme side.
Hvis man finder en geocoin i en geocache er man velkommen til at tage den med, hvis man senere lægger den i en anden cache, så den kan rejse videre. Du må ikke beholde den som en almindelig bytteting, da den tilhører en anden geocacher.
Geocoins kan deltage i travel bug race.
Indholdsfortegnelse
Jeg har fundet en geocoin, hvad gør jeg?
- Først tjekker man om der sidder en note fast til mønten med specielle instruktioner eller mål, så du kan vurdere om du kan hjælpe Geocoinen på vej, eller om det er bedst at lade den ligge.
- Hvis du beslutter dig for at tage den med, er der 3 steder du skal huske at logge den:
- I papir-loggen i cachen (skriv at du har taget den)
- På cache-loggen på geocaching.com (skriv at du har taget den)
- På geocoinens egen side på geocaching.com (Læs vejledning til at logge trackables for at finde ud af hvordan du gør)
- Og så skal du selvfølgelig huske at lægge mønten i en anden cache inden alt for længe.
Hvordan får jeg fat i min egen geocoin?
Geocoins kan købes flere steder på internettet. På Ebay er der altid et udvalg af mønter til salg (men som regel til overpriser!) og på http://cachebug.blogspot.com/ er der en amerikaner som skriver om næsten alle nye geocoins til salg og hvor man kan købe dem.
Specielt vedrørende danske geomønter
Vikingeskibsmønten er udsolgt - man kan dog være heldig alligevel at kunne købe den fra andre danske geocachere. Den danske 2007 geomønt er endnu ikke produceret, men når den går i produktion vil det være muligt at købe den i en begrænset periode. Hold dig orienteret på forum.
Sådan aktiveres en ny geomønt
Når man har fået fat i sin egen geomønt, skal den "aktiveres", før den lægges i en cache for første gang. Derved fortæller man systemet hvem der ejer mønten.
Ud over den kode, der står selve mønten, skal du også bruge en såkaldt aktiveringskode. Denne kan enten følge med din nye mønt (på et stykke pap eller en label), eller den skal hentes ("retrieve") fra et sted på internettet.
For den danske Vikingeskibsmønt, samt Havfruemønten, skal aktiveringskoden hentes på http://geocoinclub.com/code.php . På denne webside skal du indtaste den kode, der står på mønten. Herved får du oplyst aktiveringskoden. Med de to koder skal du nu aktivere mønten på http://www.geocaching.com/track/activate.aspx .
Husk at udskifte papstykket med en seddel med møntens mission før du slipper den løs i en cache. En Travel Bug eller en geocoin kan have en særlig mission, som fx "skal blive i Danmark", "rejse jorden rundt", osv. Hvis disse missioner ikke er vedhæftet, kan man ikke regne med at folk vil overholde det.
Mønter relateret til Danmark
Kan logges på geocaching.com (trackable):
- Havfruemønten
- Den officielle danske Geocoin 2006
- October 2006 Signal Geocoin - Denmark
- Den officielle danske Geocoin 2007
Kan ikke logges på geocaching.com:
Specielle geocoins i omløb
- Groundspeak Lackey's Geocoin - ejet af Lewa Nuva
- En geocoin som Lewa Nuva har fået direkte fra Groundspeak
- Lewa Nuva Coin #1 - ejet af Lewa Nuva
- En geocoin som Lewa Nuva har fået direkte fra Groundspeak, findes også i numrene 2, 3 , 4 og 5, der alle skal blive i Danmark, samt i version 6, 7, 8, 9 og 10 som skal blive i Norge, og nr 11 som er på Færøerne. En 12 deltager i travel bug race Singapore-Denmark
Eksterne henvisninger
- The Cachebug - Side med nyheder om geocoins og henvisninger til hvor man kan købe dem
- Geocoins side på geocaching.com
Trackable | Uofficiel trackable
Travel bug | Geocoin | Jeep travel bug | Unite for Diabetes Travel Bug
Travel bug race | Travel bug hotel | Geocoin bank | Geofodbold
Bycache | Skovcache | Nattecaching | Geofodbold | Geolympics
Muggler | Geosti | Camouflage | parallelle pinde
Bytteting | Signaturting | Trackable (Travel bugs og Geocoins)