Redigerer GPS-modtager (afsnit)

===Fejlkilder===

Vi ved alle sammen at den position vores gps giver, er behæftet med uforudsigelige fejl, så man aldrig kan regne med at de koordinater gps'en angiver for sin position, er helt rigtige. Her er de vigtigste kilder til fejl.

* ''Antal satellitter man kan "se"''. Signalet kommer stort set i lige linje fra hver enkelt satellit. Hvis der er noget der skygger for satellitten, kan gps'en ikke "se" signalet. Jo færre signaler der er til rådighed, jo større unøjagtighed bliver der i koordinaterne.
* ''Vinklen til satellitterne''. Nøjagtigheden bliver større når de satellitter man kan "se", er i meget forskellige retninger. Derfor er nøjagtigheden større på en åben mark end i en gade med høje bygninger eller en slugt i terrænet.
* ''Forstyrrelser i atmosfæren''. Signalet bliver forsinket i atmosfæren, både i jonosfæren og i troposfæren. Noget af forsinkelsen er systematisk, og det tager gps'en højde for, men der er også hele tiden forandringer i forsinkelsen, hvilket gps'en ikke på samme måde kan tage højde for.
* ''Svækkede signaler''. Signalerne kan blive så svage at gps'en ikke kan låse på dem hele tiden. Det giver lidt samme virkning som når man ikke kan "se" satellitten. Signalerne kan blive svækket på mange måder, fx af våde blade i tæt løvskov, af magnetiske storme i jonosfæren, af geocacherens egen krop, og af at passere bilruder.
* ''Reflekterede signaler''. Signalerne kan blive reflekteret fra bygninger eller bjergsider. De reflekterede signaler har en længere vej frem til gps'en end de direkte signaler, og de kan derfor forlede gps'en til at "tro" at den er et andet sted end den er.
* ''Ændringer i satellitternes baner''. For at kunne regne sin position ud, skal gps'en have meget præcise oplysninger om satellitternes baner (satellittens [[efemeride]]). Disse oplysninger sendes løbende ned fra satellitterne, men der er grænser for hvor hurtigt og præcist man kan opdage og korrigere for de små forstyrrelser der hele tiden opstår. 
* ''Forstyrrelser i gps'ens "indre ur"''. Gps'en bruger et internt elektronisk kredsløb til at låse sig fast på signalerne fra satellitterne. Dette kredsløb opfører sig ikke 100 % forudsigeligt - det er fx lidt temperaturfølsomt.

Gps'ens eget skøn over nøjagtigheden indregner antallet af satellitter man kan se, og vinklen til dem. Hvis man den kan se mange satellitter, kan den desuden regne på hvor "enige" satellitterne er.

Hvis gps'en har adgang til informationer fra [[EGNOS]] (eller WAAS), vil nøjagtigheden typisk blive forbedret ved der løbende korrigeres for nogle af fejlene fra forstyrrelser i atmosfæren og ændringer i satellitternes baner.